Kommunalt samarbejde - formalisering eller kommunikation


Af Peter Mulvany
tlf 5944 5281/ 4083 8819
Århus, maj 1996.

Indsamlingen af affald sker i langt de fleste kommuner af kommunens egen renovationsafdeling eller af en privat virksomhed på en kommunal kontrakt. Der forventes i de kommende år en koncentration på markedet for indsamling af affald, hvorefter de fælleskommunale og lands-dækkende private selskaber vil opleve en kraftig vækst og vil dominere markedet. I Danmark produceres der årligt 10,9 mio. tons affald og kommunernes udgifter til indsamling af renovation beløber sig til 1,4 mia. kr. årligt. Udtalelser fra mange sider hævder, at kommunerne i fremtiden vil have et tættere og mere alsidigt samarbejde med deres leverandører af varer og tjenesteydelser, herunder affaldsindsamlere for at kunne dække kommunernes stadig øgede behov for komplicerede løsninger.
En gennemgang af faglitteraturen og udtalelser fra fagfolk tyder dog på, at man sjældent gør sig klart, hvad man mener med ‘samarbejde’. Jeg har i en undersøgelse af de danske kommuners samarbejde med deres affaldsindsamlere fundet to former for samarbejde: 1) formel integration og 2) kommunikation. Formel integration blev målt som et gennemsnit af omfanget af det kontrakt-
baserede samarbejde og investering i affaldsindsamlingsudstyr, der anvendes af modparten.
Kommunikation blev målt som et gennemsnit af graden af tillid, commitment (forpligtelse) og information til indsamleren, gensidig afhængighed mellem kommune og indsamleren, samarbejde om løsning af problemer, der måtte opstå og samarbejdsvilje hos indsamleren med hensyn til kommunens ønsker til indsamling.
Undersøgelsens centrale resultat er vist i figur 1 og er resultatet af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af 27 danske kommuner foretaget i april 1996. De fleste kommuner har alle en høj grad af kommunikation med deres affaldsindsamler, men en meget variende grad af formel integration. Min undersøgelse viser, at det især var kommuner med et stort indbyggertal, der har en formel integration af affaldsindsamlingsfunktionen i kommunen i form af egen indsamling. Kommuner med et stort indbyggertal har en højere grad af gensidig afhængighed af indsamleren og har investeret mere i transaktionsspecifikke aktiver. Kommuner med egen indsamling af affald er mere aktiv i søgning af information på affaldsområdet og har investeret mere i transaktionsspecifikke aktiver. Undersøgelsen viser, at kommunerne hverken føler de har magt over eller er afhængige af deres leverandør men har tillid til indsamleren og har en høj grad af samarbejde om løsning af de problemer, der måtte opstå og at indsamleren er meget samarbejds-villig med hensyn til kommunens ønsker til indsamling og visse leverandører er forpligtet til at løse alle tænkelige opgaver for deres kommuner på affaldsindsamlingsområdet. Alle kommuner mener at de har stor indsigt i lovgivningen på området og tilrettelæggelse af affaldsindsamling og bruger megen tid, på at holde sig orienteret om udviklingen på affaldsområdet. Derimod føler kommu-nerne ikke, at de er særlig committede til indsamleren eller har gjort store investeringer i trans-aktionsspecifikke aktiver eller aktiver, der benyttes af modparten.
Relationerne mellem kommunerne og affaldsindsamlerne viser sig at være baseret på tillid, at leverandørerne ønsker at yde de ønskede ydelser og der er et utvungen samarbejde om løsning af de problemer, der måtte opstå. Alle kommunerne er villige til at investere tid og kræfter i forhand-linger med indsamlerne og i en løsning af en eventuel konflikt.
Mens alle kommuner har en ens høj grad af kommunikation med deres affaldsindsamlere er det muligt for kommunerne at øge den formelle integration med et større kontraktbaseret samarbejde og investering i affaldsindsamlingsudstyr, der anvendes af modparten.
Det er min opfattelse, at kommunerne i fremtiden vil få mere omfattende opgaver, der skal løses under hensyntagen til flere krav om miljøhensyn, EU-licitationer og statslige pålæg om udlicitering og budgetmål. Disse krav vil tvinge kommunerne til at drage større omsorg for deres indkøb og til
at købe driftsydelser fra eksterne leverandører i stedet for at producere dem selv. Sammenholdt med den stigende koncentration af leverandører er kommunerne nødt til at styrke deres indkøbs-funktion med medarbejdere, der kan indgå i en dialog med brugerne i kommunerne og deltage i komplicerede forhandlinger med leverandørerne om produktegenskaber og kontraktforhold. Vælger kommunerne fortsat at indsamle dagrenovation selv, må de slutte sig sammen med andre kommuner i fælleskommunale selskaber om en fælles løsning af indsamlingsopgaverne for derved at udnytte deres ressourcer og ekspertise bedre.

--------------------------------------------------------------